– Det gør jeg, fordi jeg brænder for, at Bjerringbro – som den næststørste by i kommunen – bliver en endnu mere integreret del af Viborg Kommune.
I videoeren fortæller jeg lidt om, hvorfor jeg stiller op, og hvad der driver mig i arbejdet for Viborg Kommune.
Se med — og lær mig lidt bedre at kende.
Derudover vil jeg arbejde for at tiltrække flere uddannelser til Viborg Kommune og styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, så vi kan fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
For mig er et stærkt erhvervsliv fundamentet for vækst, arbejdspladser og en levende kommune.
I Venstre arbejder vi med en udviklingsplan for Bjerringbro, der binder natur, turisme, byliv og bosætning sammen.
Planen skal skabe stærke grønne forbindelser langs Gudenåen, bedre adgang til friluftsliv og stier, og et mere levende midtby-miljø med kultur, handel og hverdagsliv. Vi skal gøre det lettere og mere attraktivt at bosætte sig her – med gode institutioner, tryg infrastruktur, boliger i flere prisklasser og et byrum, der inviterer til fællesskab.
Udviklingen skal ske med respekt for natur og kulturarv. Det skal ske i tæt samarbejde med foreninger, erhverv og borgere.
Kort sagt: En samlet plan, der styrker Bjerringbro – som et godt sted at leve, arbejde og besøge.
For mig er Tange Sø et unikt rekreativt åndehul – et sted hvor natur, kultur og friluftsliv går hånd i hånd. Søen er ikke bare et vandreservoir, men en aktiv ramme om menneskers liv og fritid. Her sejles der i kajak og kano, der fiskes, bades, cykles, løbes og gås ture året rundt. For mange familier og friluftsfolk er Tange Sø et sted, hvor man finder ro, bevægelse og fællesskab i naturskønne omgivelser.
Jeg arbejder for, at beslutninger om søens fremtid træffes åbent, demokratisk og med respekt for de mange mennesker, der bruger området aktivt hver dag. Det handler ikke kun om tekniske løsninger – det handler om livskvalitet, lokal identitet og retten til at bevare et landskab, som i over 100 år har givet plads til oplevelser, naturglæde og fællesskab.
Når jeg taler for at bevare Tange Sø, er det først og fremmest af hensyn til de mange mennesker, der hver dag finder glæde, motion og mening her. Søen er i dag en levende del af dansk friluftsliv og naturkultur – og den fortjener at blive behandlet som sådan.
Jeg er født og opvokset i Bjerringbro og har altid haft håndbolden tæt på livet. I dag er jeg direktør i Viborg Håndbold Klub samt en stor del af Generation Handball – og selvom der er rigeligt at se til, så vil jeg også bruge kræfterne på byrådsarbejdet.
Jeg vil især kæmpe for, at børn og unge i hele kommunen får de bedste muligheder for at dyrke deres fritidsinteresser – for det er dér, fællesskab og sammenhold begynder.
Ældre skal have en tryg hverdag med tid til omsorg – ikke papirarbejde.
Vi vil skære ned på bureaukratiet og lade sund fornuft fylde mere. De ældre og deres pårørende skal have mere at sige i hverdagen. Det handler om at lytte, vise respekt og gøre plads til det, der betyder noget.
Vi skal øge antallet af borgere i Viborg Kommune og dermed også i Bjerringbro.
Det gør vi med mange fine kulturelle oplevelser, men også ved en mere målrettet plan for boligudvikling og ikke mindst for erhvervslivet.
Erhvervslivet i Viborg Kommune er præget af stærke industrier og en aktiv virksomhedskultur med fokus på innovation og netværk.
Jeg vil arbejde for, at Viborg Kommunen er en attraktiv erhvervskommune, som tilbyder service og støtte til virksomhederne.
Jeg glæder mig til at komme ud og møde jer i valgkampen – og til at høre jeres ideer til, hvordan vi sammen kan styrke hele Viborg Kommune.
Da Bjerringbro FH i 2000 dannede et professionelt set-up blev jeg direktør i min barndomsklub og var med i 6 år indtil fusionen med Silkeborg.
Herefter var jeg i en længere årrække professionel håndboldtræner i bla. Polen, Norge og Danmark og havde også i en periode min egen håndboldagent virksomhed, hvor jeg rådgav spillere og trænere.
I de sidste 10 år har jeg stået i spidsen for den store håndbold-event – Generation Handball Festival – og har i snart 3 ½ år været direktør i Viborg Håndbold Klub. Klubben var desværre på randen af konkurs, men sammen med andre gode folk er det lykkedes at skabe balance i økonomien.
Indtil mit engagement med Viborg HK var jeg med i bestyrelsen i Bjerringbro FH, men ligareglementet giver ikke mulighed for at du kan have en betydelig beslutningskompetence i to selskaber/foreninger.
Jeg har altid interesseret mig for samfundsforhold – interessen blev vakt på den samfundsvidenskabelige linie i gymnasiet og ikke mindst på statskundsskabsstudiet i Aarhus. Jeg interesserer mig for det nærmiljø, som jeg bor i og ikke mindst for, at de borgere, som bor i nærmiljøet, har det godt.
Bjerringbro er en fantastisk by, men vi tabte lidt pusten ved den seneste kommunal reform. I samspil med et stærkt erhvervsliv og foreningsliv og i samarbejde med en af Danmarks mest succesrige erhvervsvirksomheder – Grundfos – har vi en unik mulighed for at være det perfekte sted at bo.
Det er et stærkt mål for mit virke i byrådet.




