Nyheder

Hjernen under lup 1




01-06-2012

Din hjerne - den halvanden kilo grå og hvide masse imellem dine ører – Den mest komplekse ting i det kendte univers.



Den indeholder ligeså mange neuroner, som der er kendte stjerne i mælkevejen, og vi ved ligeså meget (eller lidt) omkring deres funktion, som vi ved om disse stjerner.

Hjernen (encephalon) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inden i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser (emotioner). Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.

Hjernens anatomi

Ser vi på de store centre og strukturer, som hjernen består af, så støder vi først på den såkaldte storhjerne, hvis overflade udgøres af en grå substans med et karakteristisk foldet udseende. Det er den såkaldte hjernebark (kortex), der indeholder 70-80 pct. af alle hjernens nerveceller. Hos mennesket er netop denne del af hjernen særlig udviklet og varetager de grundlæggende kognitive processer.

Ned gennem storhjernen fra for til bag går en dyb fure, som deler hjernebarken i en venstre og en højre hjernehalvdel (hemisfærer). Under denne fure forbindes de to hjernehalvdele af et tyk bundt nervetråde, den såkaldte hjernebjælke (corpus calossum), der sørger for kommunikationen mellem de to hjernehalvdele. Hver af hjernebarkens to halvdele kan igen inddeles i fire lapper: isselap, nakkelap, tindingelap og pandelap, der har hver deres funktioner. Lydindtryk bliver således behandlet i tindingelapperne, synsindtryk går til nakkelapperne, føleindtryk fra huden går til isselapperne. Information fra omverdenen bliver med andre ord i første omgang behandlet hver for sig i disse områder, hvorefter informationerne sendes videre og bliver samlet i de såkaldte associationsområder, hvoraf en betydelig del findes i den forreste del af pandelapperne. Det er formodentlig her, den mest komplekse form for informationsbehandling i hjernen finder sted. Her integreres de forskellige sanseindtryk til detaljerede opfattelser (perceptioner) af omverdenen, og her fra udgår ligeledes kontrollen over vores motorik.

Skjult inde i hver af de to hemisfærer findes tre store kernegrupper. Den ene er de basale ganglier, som indgår som en del af kroppens motoriske system, den anden gruppe er det limbiske system. De to største limbiske kerner er amygdala og hippocampus (sø­hesten). Det limbiske system er central i forbindelse med følelser og hukommelse. Den tredje kernegruppe er thalamus, der ofte beskrives som en slags relæstation, fordi alle nerveforbindelserne fra kroppen og sanserne passerer igennem thalamus på deres videre vej til behandling i andre dele af hjernen.

Hypothalamus udgør bunden af storhjernen. Den har dels kontakt med det autonome ner-vesystem og dermed kroppens indre miljø, dels med hypofysen, og en af dens opgaver er netop at sørge for udskillelsen af hormoner i hypofysen.

Hjernestammen udgør sammen med lillehjernen den nederste del af hjernen. Den første overvåger nogle af organismens helt basale og livsvigtige funktioner, mens den anden sørger for at koordinere og finindstille vores motoriske bevægelser.
Er man fx dominant så man er langt bedst til at bruge højre side dynamisk, vil man ofte gerne slå og sparke med højre arm og ben, men eksempelvis helst springe på venstre og holde fast med venstre. Det er fordi venstre er blevet god til noget helt andet, nemlig at stabiliserere.
Forestil dig at du er højre håndet og skal save (eller bruge kniv og gaffel). Så vil du holde statisk på brættet eller om gaflen med venstre hånd (isometrisk) og arbejde dynamisk med højre. Skal du holde med en hånd på cyklen eller i bilen vil du ofte vælge venstre, da den er bedst til statisk muskelarbejde. Omvendt vil du springe på venstre ben, men det er fordi et spring og afsæt dels kræver meget stabilitet i afsætsbenet for at kunne overføre kraft fra underlaget og dels fordi et spring kræver en stor og hurtig acceleration og dynamisk bevægelse i bl.a. modsatte ben og det var højre jo bedst til.
Der er mange faktorer i spil i forhold til hvorfor man lige udvikler nervebanerne og synapserne som man gør. Der er ikke to egetræer i egeskoven der udvikler sig ens og sådan er det også med os mennesker. Derfor kan du være venstre håndet og højre benet og fx. skrive med venstre, men bokse med højre hånd bagerst osv. Repetition is mother of skill, så jo mere man gør noget jo stærkere bliver koden i nervesystemet. Use it or loose it, så det er vigtigt konstant at træne, så man ikke rustner. Du kan have opnået et hvilket som helst niveau, men hvis du ikke bruger det, så mister du det stille og roligt.

Højre og venstre hjernehalvdel

Hjernen består af en venstre- og en højre hjernehalvdel, der har hver sine kvaliteter. De to hjernehalvdele er forbundet af corpus callosum (hjernebjælken), et bundt nervefibre, der sikrer, at samarbejde kan finde sted mellem de to hjernehalvdele. Menneskets evne til at tænke og de højere hjernefunktioner er placeret i den yderste del af hjernen, der kaldes hjernes cortex. Instinktive reaktioner, langtidshukommelse og emotionelle reaktionsmønstre kommer fra den dybere del af hjernen: Det limbiske system.

Udvikling af dominans

Det er sådan, at venstre hjernehalvdel kontrollerer højre side af kroppen, mens højre hjernehalvdel kontrollerer venstre side af kroppen. Hos de fleste mennesker styres de logiske funktioner af venstre hjernehalvdel, som kan sammenlignes med den måde, en computer arbejder på. Her bliver informationer behandlet logisk og analytisk. Venstre hjernehalvdel  styrer altså de matematiske og de sproglige funktioner. 

Højre hjernehalvdel kaldes den kreative hjernehalvdel, og den arbejder hovedsagelig med helhed og intuition. Det er den modtagende del af hjernen, der opfatter og lagrer vore sanseindtryk. Tænkningen og sansningen i højre hjernehalvdel foregår i billeder og ved hjælp af erfaringer. Alle sanser og følelser samarbejder her. Det foregår helt associativt og kan udvide sig i alle retninger, hvor man kan have flere billeder "på skærmen" på én gang, så man kan danne sig hurtigt overblik. At tænke i billeder foregår meget hurtigt og til dels ubevidst. Det er en meget kreativ, intuitiv og basal måde at tænke på.

Hos mennesker hvor den nonverbale, billedtænkende måde at tænke på er stærkt udviklet, forstyrrer den alle andre tænkemåder. Det gør det svært at afkode eksempelvis abstrakte symboler, såsom tal, ord og musiknoder.  Alle mennesker har en dominansudvikling for enten højre eller venstre hjernehalvdel, der er genetisk bestemt. En persons stærke sider og personens væremåde vil i høj grad være præget af hjernedominansen.

Når de to hjernehalvdele arbejder godt sammen kan man både tænke struktureret, analytisk, men også tænke nyt og kreativt. Og når det er tilfældet, kan man lære optimalt.

Venstre hjernehalvdel: 
"Den logiske hjerne"

Højre hjernehalvdel: 
"Den kreative hjerne"

Styrer højre side af kroppen
Bruger logik
Detaljeorienteret 
Ord og sprog
Nutid og fortid
Matematik og forskning
Viden
Kender tings navn
Analytisk 
Laver strategier
Praktisk

Styrer venstre side af kroppen 
Bruger følelser
Helhedsorienteret
Billeddannelse
Nutid og fremtid 
Filosofi og kunst
Tro
Kender tings funktion
Fantasifuld 
Ser muligheder
Impulsiv




Det er et samspil mellem arv og miljø-mæssige faktorer, der gør om vi bliver højre- eller venstre hjernehalvdel dominante, men selv om man kalder det dominans, så vil der altid være ting man er bedre til at bruge den anden side til, så på en måde er den også dominant, bare inden for sit eget specielle felt. Når babyer og små børn skal tegne og spise med ske bytter de normalt hånd en masse gange. Til sidst finder de den side de bliver mest glade for at bruge. I gamle dage kaldte man venstrehåndede for kejthåndede, fordi man syntes at det var forkert. Derfor lærte alle at skrive med højre hånd før i tiden. Dvs. dine bedste og oldeforældre har lært at skrive med højre også selv om de måske syntes bedst om venstre. Ofte kan disse personer skrive med både venstre og højre i dag, men har tillært sig bedst kvalitet med højre. Og ofte skriver de med højre i dag og laver meget andet med venstre.

Anyway, så bliver langt de fleste venstre hjernehalvdel dominante og bliver således bedst til at gøre de fleste dynamiske bevægelser med højre. Skrive, kaste, slå m.v.
På samme måde som at du har en foretrukken arm og et foretrukkent ben, så er du også højre- eller venstreøjet. Dette kan du teste ved at strække dine arme frem foran dig og forme et hul med hænderne så langt fremme du kan. Kig nu gennem hullet på et fast objekt med begge øjne. Luk nu det venstre øje. Hvis du stadig kan se objektet helt klart, så er du højreøjet. Hvis objektet forsvinder og kommer igen når du lukker højre øje, så er du venstreøjet.

Ca. 80% af nervebanerne krydser. Det betyder at højre sides muskler hovedsageligt styres fra venstre hjernehalvdel. Venstre hjernehalvdel er også den maskuline, logiske, handlekraftige, matematiske. Den højre hjernehalvdel er derimod bedre til kreativitet, intuition, indlevelsesevne, musik og den slags. Den refereres ofte til som den feminine. I dag lægges der i vores samfund meget vægt på venstre hjernehalvdel dominante aktiviteter. Vi lærer i skolen på meget logiske måder og mindre er overladt til fantasi og fri leg som middel til indlæring. Bl.a. derfor favoriseres venstre hjernehalvdel.

Er man meget dominant til en af siderne vil man få meget ud af at træne den svage side, samt træne samkoordinationen mellem højre og venstre side med krydsmønsterbevægelser og samsynsøvelser. Dette kan gøres på flere måder. Det kan øge koordination, indlæringsevne, styrke m.v.

En lille test

Som allerede nævnt ovenfor består vores hjerne af to halvdele. Derudover er der en masse andre centre og funktioner, der får hjernen til at fungere.

Højre hjernehalvdel er god til at registrere farver og venstre hjernehalvdel kan registrere bogstaver. I den lille test som du kommer til ved at klikke på linket nedenfor, skal du bruge de to hjernehalvdele hver for sig. 

Det er hjernen ikke vant til. Derfor kommer den ene hjernehalvdel til at undertrykke den anden. Hos voksne er det oftest den venstre hjernehalvdel der vinder, fordi voksne er trænede i at læse bogstaver. Børn vil have lettere ved at læse farverne.

Klik her og prøv denne lille test. 

Du kan også se de to nedenstående klip fra Youtube som giver et ganske godt indtryk af hjernen. Tænk engang :-)






05-01-2016
Manager for Generation Handball
23-04-2014
Ghandis 10 fundamentals for chancing the world
10-04-2014
Nye udfordringer i Norge
17-03-2014
WINNER POLISH CUP
13-12-2013
En ny hilsen fra Polen
04-11-2013
Artikel fra Politiken om klubidrættens udfordring
24-10-2013
Lidt nyt fra Polen ...
22-07-2013
Twitter
17-05-2013
Lidt om de første måneder i Polen
27-03-2013
En hyggelig debat i Overtrådt
31-01-2013
Smil til verden ... så smiler den til dig!
20-12-2012
Nye oplevelser
03-12-2012
En tur i Overtrådt
09-11-2012
Teamwork
09-11-2012
Du skal være autentisk
Jens Steffensen   |   js@jenssteffensen.dk   |   +45 22912359