Piet Hein - født den 16. december 1905 i København og død den 17. april 1996 - var en dansk digter, forfatter, opfinder, matematiker og verdensborger. Hein brugte ofte pseudonymet Kumbel.
Kumbels Gruk er verdensberømte. De fleste er skrevet på dansk, men mange er oversat til mere end tyve sprog. Det er korte underfundige digte, ofte med tegninger, der forener glæde med sorg, mørke med lys. Det blev til mellem 7- og 9.000 af dem. Et af mine favoritter handler om at være til stede i nu´et og lyder således:
At leve i nuet er livets teknik - og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
bli´r aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.